Man spiser da hveder aftenen før Store bededag!

Også i Greve Skytteforening, hvor der torsdag den 16. maj, efter skydning vil blive serveret hveder.

Det er en tradition i Danmark, at der spises hveder aftenen før Store Bededag. Årsagen til at man spiser hveder netop denne aften, finder man helt tilbage i det herrens år 1686, hvor en masse forskellige bededage blev slået sammen til én. Denne dag blev så til gengæld så overhellig, at selv bagerne skulle holde lukket.

Mad kan man jo ikke undvære og derfor måtte bagerne bage ekstra brød dagen før. Dette friskbagte, varme og velduftende brød har været for fristende for enhver, og da Danskere især, aldrig har kunnet holde fingrene fra godt hvedebrød, så MÅTTE man bare kaste sig over det allerede om aftenen.

Vi er bestemt ikke blevet mindre glade for mad i mellemtiden, så nu er det blevet en super-hygge-aften, som kombineret med en god tur i skoven eller en god skydning på skydebanen, sætter kronen på værket.

Så husk nu at lade roen falde på Jer efter skydningen og nyd duft og smag af brødet, før I haster hjem til opvask og lektielæsning.

Det bliver super hyggeligt og vi glæder os til at se Jer.

 

Vandrepokal til Riffelskytte Sarah

Hvert år til Generalforsamlingen, uddeler Greve skytteforening en vandrepokal til en riffelskytte, som har udmærket sig på en ganske særlig måde.

På generalforsamlingen i år begrundede Lis valget: “I år skal vandrepokalen gå til Sarah Ebbensgaard Grundstrup for den store udvikling, hun har gennemgået i skytteforening og deraf følgende flotte resultater, både på cal. 22 og især på luft.”

På billedet er vandrepokalen netop blevet overrakt til Sarah af Tove, som har trænet og hjulpet Sarah.

Alle de indgraverede navne blev derefter studeret med beundring. Det er et flot selskab Sarah er kommet i.

Tillykke til Sarah

Greve skytteforening vandt!!!

DGI Midt- og vestsjælland /skydning trækker efter hver sæson lod om en ”stor foreningspræmie”.
Vintersæsonen, der netop er overstået, var ingen undtagelse og præmierne var flotte.

Kriterierne for at kunne vinde er enkle – der trækkes lod mellem de hold, der har deltaget fuldtalligt. Og det har Greve skytteforening! Der har været skudt turneringsskydning mange klasser hos os både hjemmebane og udebane og både pistol og riffel og vi har endda haft 2 hold med på fire-våbenturneringen. Et dejligt højt aktivitetsniveau.

Resultatet af lodtrækningen blev offentliggjort på DGI aktivitetsmødet i Roskilde den 10. april, hvor vi også modtog præmien med applaus og fotografering.

Der kunne vælges frit mellem en Walther luftriffel og en Stey luftpistol.

Greve skytteforening valgte luftpistolen, da der er en stigende interesse i foreningen for at skyde med netop det våben. Og fordi vi kun havde 2 luftpistoler til at dække behovet.

Luftpistolen er en Steyr LP50 og bliver vores første med magasin. Ja – I læste rigtigt – Pistolen har et 5-skuds magasin, så med det våben behøver man ikke lade for hvert skud.

Vi glæder os meget til at kunne tage luftpistolen i brug til efteråret, hvor det oven i købet bliver på vores nye elektroniske SIUS markeringsanlæg.

Åbningstider i Påskeferien

Tiden for gækkebreve, påskeæg og familiesammenkomster er over os. Påsken er nær.

For Greve Skytteforening betyder det at:

Mandag d. 15.april – normal skydedag
Torsdag d. 18. april – lukket (skær torsdag)
Mandag d. 22.april – lukket (2. påskedag)
Torsdag d. 25. april – normal skydedag

Hvis du ikke allerede har mærket det på din egen krop, så kan vi fortælle dig, at der kan være en anelse køligt på standpladserne i aftentimerne.

Så husk nu at få varmt tøj på til skydning.

I regn og slud, skal skytter ud.

Indendørssæsonen er meget tæt på at være slut og Greve skytteforening pakker sammen og flytter til udendørsbanerne på Greve Landevej 134.

Fra og med 1.april skyder vi riffel på 50m banen og pistol på 25m banen.

Selvom det hedder ”udendørsbaner” så skyder vi ud fra et hus. Men selvom vi skyder ud fra et hus, så er det på ingen måde varmt her i starten af sæsonen. Det kan faktisk være piv-hamrende-koldt.

Ingen tager skade af frisk luft, men skal man kunne ramme skiverne, er det vigtigt at man ikke fryser. Så find en tyk trøje, hue og de fingerløse handsker frem og kom med på skydebanen.

Sidste skydedag på indendørsbanen, er mandag den 25.marts
Første skydedag på udendørsbanen er mandag den 1.april.

Bemærk! Der er ingen skydning imellem de 2 datoer.

Så er der 15-meter stævne i Greve Skytteforening.

Kom frisk!

Mine damer og herrer, piger og drenge, øvede og begyndere, unge og gamle, glade og eksalterede, smukke og flotte, høje og lave, tynde og erotisk buttede.

Kort sagt – alle skytter

Det er tid til det årlige 15-meter stævne i Greve Skytteforening, og der er åbnet for tilmelding.
Vi sidder allerede yderst på stolene og venter spændt på, om netop I lægger vejen forbi vores hyggelige forening.
NB! De bedste pladser (helt fremme ved standpladserne) er endnu ledige.

Læs mere i indbydelsen, hvor vi skriver om både hvornår, hvordan, hvor længe og hvor meget.

Vi glæder os til at se jer alle!

PS: den første der melder sig til, har frit valg på alle baner, så hep hep – det skal gå tjeptjep. 😉

Greve Skytteforening ønsker alle et godt nytår.

Greve skytteforening ønsker alle skytter både i foreningen, i Landsdelen OG i hele Danmark et godt, målrettet og træfsikkert nytår.

De første træningsdage efter julepausen, bliver torsdag den 3.1. fra kl. 18.30 og mandag den 7.1. fra kl. 18.30.

Vel mødt i 2019!

Juleafslutning i Greve skytteforening

Mandag den 16. december holder vi juleafslutning i skytteforeningen.

Find nissehuen frem og medbring det allerbedste julehumør.

Kom frisk fra klokken 18.30 som du plejer, men husk det nu!!!
Tag nissehuen med!!!

Torsdag den 19. december er sidste åbningsdag før jul.

Mandag den 6. Januar er første åbningsdag i det nye år.