Også i Greve Skytteforening, hvor der torsdag den 16. maj, efter skydning vil blive serveret hveder.
Det er en tradition i Danmark, at der spises hveder aftenen før Store Bededag. Årsagen til at man spiser hveder netop denne aften, finder man helt tilbage i det herrens år 1686, hvor en masse forskellige bededage blev slået sammen til én. Denne dag blev så til gengæld så overhellig, at selv bagerne skulle holde lukket.
Mad kan man jo ikke undvære og derfor måtte bagerne bage ekstra brød dagen før. Dette friskbagte, varme og velduftende brød har været for fristende for enhver, og da Danskere især, aldrig har kunnet holde fingrene fra godt hvedebrød, så MÅTTE man bare kaste sig over det allerede om aftenen.
Vi er bestemt ikke blevet mindre glade for mad i mellemtiden, så nu er det blevet en super-hygge-aften, som kombineret med en god tur i skoven eller en god skydning på skydebanen, sætter kronen på værket.
Så husk nu at lade roen falde på Jer efter skydningen og nyd duft og smag af brødet, før I haster hjem til opvask og lektielæsning.
Det bliver super hyggeligt og vi glæder os til at se Jer.