Indendørssæsonen er meget tæt på at være slut og Greve skytteforening pakker sammen og flytter til udendørsbanerne på Greve Landevej 134.
Fra og med 1.april skyder vi riffel på 50m banen og pistol på 25m banen.
Selvom det hedder ”udendørsbaner” så skyder vi ud fra et hus. Men selvom vi skyder ud fra et hus, så er det på ingen måde varmt her i starten af sæsonen. Det kan faktisk være piv-hamrende-koldt.
Ingen tager skade af frisk luft, men skal man kunne ramme skiverne, er det vigtigt at man ikke fryser. Så find en tyk trøje, hue og de fingerløse handsker frem og kom med på skydebanen.
Sidste skydedag på indendørsbanen, er mandag den 25.marts
Første skydedag på udendørsbanen er mandag den 1.april.
Bemærk! Der er ingen skydning imellem de 2 datoer.