Mens fly efter fly og biler i lange køer, transporterer feriehungrende danskere til sydens sol og varme, fortsætter aktiviteterne med uformindsket styrke i Greve Skytteforening.

Vi holder med ganske få undtagelser åbent året rundt og hver eneste skydeaften mødes skytter i alle aldre og holder både pistol- og riffeltræningen ved lige.

Der er altid hænder i overskud til en nærværende introduktion til skydningens ædle kunst for nye skytter og der er altid plads til et godt råd til de lidt mere øvede.

Går du og overvejer hvilken idræt du skal dyrke og tænker ”Skal / skal ikke – prøve at skyde?”, så er svaret ”Skal”.
Kom frisk og oplev samværet i foreningslivet og opdag hvor nemt det er at skyde og endda at ramme skiven.

Er du allerede medlem, og ikke sidder i en flyver eller i en bil-kø, så er det bare at komme afsted til skydning. 😉

Se vores åbningstider her på hjemmesiden.

Vores udsendte venner har sendt os et par billeder og en lille situationsrapport fra det nordjydske.

Landsstævnet er en stor begivenhed med rigtig mange idrætsudøvere, der har fundet vej til Aalborg. Derfor er det ikke underligt at vores udsendte efter fintælling har opjusteret antallet af Greveskytter fra 5 til 6.

Ved middagstid lød det: ”Her skinner solen og vi kan sætte drager op – alt er idyl i Aalborg”. Man kan næsten høre hvor afslappet og rart man har det på Landsstævnet. I øvrigt på et tidspunkt hvor regntøj og sydvest, nærmest fra et must i Greve og omegn.

Senere på aften indløb ordene ”Vi er her for sjov, men viser os fra den bedste side når vi skyder”. Et godt tegn på at værdien af samværet nu har overtaget vigtigheden af at skabe gode resultater. Helt i DGI-ånden hvor den idræt man dyrker, blot er omdrejningspunktet for det at være sammen.

Claus viser sin præmie frem for en flot 2.plads i Terræn-skydning på Cal. 22. og hele gruppen har  samlet sig til fotografering og læg så lige mærke til at vejret er rigtig fint. Billedet er lidt sløret, men det skyldes nu hverken fest og farver i nattens løb eller svedperler fra fotografens pande.

Og heldigvis kan vi stadig kende ”vores egne” og endda konstatere at en enkelt af deltagerne allerede havde sat kurset sydpå før fotografen kom på banen.