Skytteforeningens historie

Forord

Jubilæumsskriftet er udarbejdet af brødrene Henning Andersen, og Poul Andersen (f. 1932).

Henning Andersen

Henning Andersen

 

 

 

 

 

Henning Andersen (f 1927) er stadig aktiv og har i mange år udført et utroligt stort arbejde for skyttesagen, både lokalt og på landsplan.

Henning startede sin “skyttekarriere” allerede som 7-årig, hvor han for første gang, den 16. juni 1935, var med sin far på skydebanen – hvor han dog kun skød 49 point ud af 100 mulige – og har siden 1936 været medlem af foreningen. Henning, kommer fra en aktiv skytte familie. Morfar Hans Peter Petersen var medstifter af foreningen og en dygtig skytte. Han vandt i 1908 en 1889-riffel, udsat som præmie af Indenrigsministeriet. Farfar Hans Andersen var fast markør på skydebanen. Far Ejnar Andersen var kasserer i foreningen i flere år i ’40erne. Morbror Folmer Petersen var også en dygtig skytte.

Henning Andersen var kasserer fra starten af ’50erne indtil 1953 hvor skytterne fik deres egen bestyrelse, hvori han fungerede som formand indtil 1961. Henning blev valgt ind i amtsbestyrelsen i 1961, blev amtsformand for skydning i 1962 indtil 1976 hvor han blev valgt til DDSG&Is skydeudvalg og var samtidig medlem af DDSG&Is overbestyrelse indtil 1986. Han fungerede endvidere som formand for Greve Skytteforening fra 1988 til 1995. Siden da har Henning “kun” været aktiv skytte, men har stadig en levende interesse for hvad der foregår i foreningen.

Afsnit 1

Greve Skytteforening 21. Kreds 100 år den 7. marts 2002

Da Greve Skytteforening blev stiftet den 7. marts 1902, så verden naturligt anderledes ud end i dag. Christian d. IX var konge, og efter krigen med Preussen og tabet at Sønderjylland i 1864 var Danmarks sydgrænse nu Kongeåen. I Greve Sogn, som dengang omfattede Greve Landsby, Greve Main, Mosede Landsby, Jeriesmosen og Greve Strand, boede der i 1902 ialt 811 personer.

Initiativtagerne til dannelse af Greve Skytteforening var gårdejer Jacob Andreasen, Toftegård, Greve by, lærer Asgaard, Greve Skole, gårdejer Christian Olsen, Bækgård, gårdejer Lars Rasmussen, Vessegaard, Hedely, parcelist Ole Hansen, Greve Main samt tømrer Hans Peter Petersen, Greve by.

Alle var de aktive skytter, som i nogle år havde skudt i Gammel Roskilde Amts 13. Kreds, Tåstrup Skytteforening, der i en periode havde skydebane i Kildebrønde. Men nu fandt de tiden inde til selv at danne en Skytteforening. Så den første bestyrelse må man formode, har bestået af fem af disse seks personer.

I Greve Skytteforening begyndte man ligeledes i 1902, at holde både dame- og herregymnastik i Forsamlingshuset Godthåb. Man skiftede derfor navn til Greve Skytte og Gymnastikforening. Samme år blev man medlem af den i 1866 stiftede GI. Roskilde Amts- Skytte- og Gymnastikforening og fik tildelt 21. Kreds.

I 1930 ændrede foreningen navn til Greve Skytte-Gymnastik og Idrætsforening 21. Kreds.

 

Skyttekredse efter engelsk mønster

Forhistorien om skyttebevægelsen i Danmark går imidlertid helt tilbage til 1861, hvor der var stor politisk uro i hele Europa. En uro, der førte til den nævnte krig i 1864, hvor vi mistede Nordslesvig og Sønderjylland. Og den 19. januar 1861 var der en artikel i det daværende dagblad “Fædrelandet”. Artiklens forfatter var artillerikaptajn H.P.V. Mønster, der i artiklen foreslog, at man ud over det ganske land oprettede skyttekredse efter det engelske mønster, som blev kaldt “Rifle Clubs”.

I kredsene skulle man ved trænings- og konkurrenceskydning give de unge mænd en grunduddannelse i skydning, som, når de blev “Indkaldt til hæren, kom både de unge og hæren til gode. Ligeledes kunne de unge efter aftjening af værnepligten vedligeholde deres skydefærdigheder i de lokale skyttekredse.

Artiklen i “Fædrelandet” vakte berettiget interesse, og den 10. februar 1861 tog en kreds af kendte personligheder i København initiativ til stiftelse af “Centralkomiten”. Og allerede den 12. februar 1861 blev skyttebevægelsen født, da der den dag var et opråb i Berlingske Tidende fra den nedsatte Centralkomite med opfordring til alle, i by og på land, at danne skyttekredse i de lokale områder, efter engelsk forbillede. “Rifle Clubs”. Trods mange begyndelsesvanskeligheder, som for eksempel mangel på geværer, mangel på skydebaner og sidst, men ikke mindst, mangel på penge, lykkedes det i perioden 1861 til 1864 at oprette 150 skyttekredse i landet.

Begyndelsen på skyttebevægelsen i Danmark var derfor ikke uden vanskeligheder, og sådan var det også for Greve Skytteforening.

 

Den første skydebane

Den første skydebane foreningen benyttede var en eng i Greve Main, der tilhørte Jacob Andreasen, Toftegård. Standpladsen var ved Vardegård, hvor vejen til Lyksager og Vibekær går ind til Greve Landevej (markeret 1 på kortet).

Skudretningen var på skrå over imod, hvor foreningens 50 meter skydebanes skivestillinger er placeret idag (markeret 2 på kortet). Dengang lavede man en vold som kuglefang, og der var en nedgravet markørdækning, hvor en næsten fast markør mødte hver søndag. Det var landpost Hans Andersen, der var meget interesseret i skydning, men desværre ikke kunne ikke være aktiv efter, at han mistede venstre hånd ved tærskearbejde. Skydeafstanden var 400 alen (251 meter) og geværerne der blev benyttet var “Remington” og “Gevær 89”. Første gang der blev skudt på denne bane var den 6. september 1903.

billede-2

 

 

 

 

 

Tømrer Hans Peter Petersen, der var en af de seks stiftere af Greve Skytteforening.

 

 

billede-3

 

 

 

 

 

Hans Peter Petersens medlemskort fra 1913.

 

Faneindvielse

Allerede året efter stiftelsen fik foreningen sin egen fane, der var syet og broderet af Inger Hansen, der populært kaldtes “Inger sypige”. I forbindelse med faneindvielsen den 19. september 1903 var der om eftermiddagen præmieskydning på banen, og om aftenen fejrede man faneindvielsen med taler og bal i forsamlingshuset Godthåb. Når skydningen fandt sted om eftermiddagen skyldes det en gammel lov, der forbød enhver form for skydning i kirketiden. Så det første skud måtte først løsnes efter, som det hed dengang, klokken fire eftermiddag.

I øvrigt blev den årlige præmieskydning i Main en festdag for hele familien. Man mødtes ved Forsamligshuset Godthåb, og så gik hele forsamlingen med madkurvene på armen og med Møllers Hornorkester i spidsen, ud til skydebanen. Og mens skytterne kæmpede om de bedste resultater, hyggede familierne sig sammen til man i løbet af aftenen, igen skulle hjem. Skydebanen i Main blev benyttet indtil Ole skomager kom og fortalte, at en kugle (projektil) var slået ned i hans brønddæksel, mens han pumpede vand op af brønden. Ole skomager boede dengang, hvad der nu er Greve Bygade 82. Så selvom der ikke var så mange beboere i Greve landsby, var det selvfølgelig ikke ufarligt. Man stoppede derfor skydningen og fik anlagt en ny skydebane ved Bækgaard (markeret 3 på kortet), hvor skyderetningen var mod stranden. Standpladsen var ved den gamle Mosedevej, hvor til- og fra kørselen til motorvejen Greve Syd nu er anlagt. På standpladsen var der mod skiverne opført en væg med en lodret sprække, hvor igennem der skulle skydes.

Skiverne var placeret i opbygning af træ, der lignede et porthul og for at fange forbiskud, var sider og overliggere fyldt op med sten. Denne bane blev nedlagt omkring 1930 da alle erkendte, at efter man var begyndt at bygge sommerhuse ved Greve Strand, var sikkerheden ikke god nok. Efter nedlæggelsen af denne skydebane har foreningen ikke haft egen skydebane til langdistance. Men flere af de Greve-skytter der fortsat interesserede sig for langdistanceskydning, kørte til Karlslunde 22. kreds, der havde skydebane ved vejen til Hastrup.

billede-4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter man mødtes ved forsamlingshuset Godthåb, er de aktive skytter med familie nået ud til skydebanen i Greve Main. Billedet er formodentligt fra 1904.

 

billede-5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort over Greve og omegn. Kortet er fra 1897 og tilrettet i 1913.

 

Afsnit 2

50 meter banen

Omkring 1928 begyndte man at skyde på 50 meter bane og det foregik hos parcellist Kristian Pedersen i Greve Main, hvor Greve Skytteforening stadig har deres nu meget velfungerende skydebaner.

Fra starten benyttede man markvejen som standplads, og skiverne sad i rammer på et par pæle, og kuglefanget var skrænten, hvor der havde været gravet grus.

I 1930 skete der igen en udvikling for foreningen idet Kristian Pedersen gav tilladelse til, at der blev stillet et hus op på markvejen, hvor der var standplads. Huset, der blev stillet op, var en stor trækasse, hvori der fra Amerika var importeret en Ford luksusbil. Kassen blev hentet hos Ford i Københavns Sydhavn af Holger Andersen og Harald Jacobsen, som lånte sin fars lastbil. Da Fordkassen var stillet op blev den beklædt med tjærepap. Så nu kunne man endelig være i tørvejr, når det regnede. Man havde nu fået eget skydehus, som i løbet af få år blev udvidet med nogle få kvadratmeter.

Når skytterne dengang havde afgivet deres skud, gik de sammen med skriveren ud til skiverne og fik noteret deres skud og klistrede skudhullerne til, så skiverne var klar til næste skytte. I 1935 skete det næste fremskridt, idet der blev gravet ud i sidevolden, og støbt en solid markørdækning, som kunne give plads til to personer. Så „når skytterne havde afgivet deres skud, blev de kaldt frem ved ringning med en fin malmklokke. Den var skænket af Jens Nielsen, der havde været mælkemand og som i flere perioder var formand for foreningen. Ude i markørdækningen havde man et rødt flag, som forsigtigt blev stukket frem og svinget, før man kom ud fra dækningen og gik frem til skiverne og markerede træfferne og lappede skiverne. Efter markeringen svingenes der igen med flaget, før man igen forsvandt ind i markørdækningen.

 

Ungdomsoprør

På en generalforsamling i foreningen 1925, blev der – hvad man i dag populært ville kalde – et ungdomsoprør. Det skete dog i al fredsommelighed på en ordinær generalforsamling. Der var kun få der mødte op og flertallet var de unge medlemmer. Og da man kom til valg af formand, valgte de den ganske unge Henrik Svendsen. Denne handling vakte stor forargelse blandt de ældre medlemmer, der fik indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Og denne gang var der stort fremmøde, og Hans Larsen blev valgt til formand. Dette ville de unge dog ikke finde sig i, så de stiftede “Greve og Omegns Salonskytteforening”, med Jens Nielsen som formand og Alf Madsen som kasserer. Den øvrige bestyrelse var Peder Jørgensen, Ejnar Andersen og Johannes Herum. Generalforsamlingen vedtog endvidere, “at tage ½ øre i opgæld på hvert skud” og “Ammunition købes i hele æsker af 1,25 kroner”. Foreningen skød kun på 15 meter distancen og det var i murer Hans Madsens værksted på Kildebrønde Landevej.

Efterhånden faldt der igen fred ro over hele linien. Blandt andet var formanden for Greve Skytte-Gymnastik og Idrætsforening Hans Larsen, sammen med nogle af de ældre skytter, nu også medlem af Salonskytteforeningen. Så i 1933 blev foreningen opløst og medlemmerne overført til 21. kreds, hvor de unge siden 1928 havde skudt på 50 meter banen.

billede-6

 

 

 

 

Foreningsudflugt i 1954.

 

Besættelsen

Ved besættelsen i 1940 kom der bestemmelser om, at låsene til geværerne straks efter skydningen, skulle afleveres til sognefogeden Niels Jensen, Bækgården, hvor man så hentede dem, når der igen skulle skydes. Det var i øvrigt også hos Niels Jensen man dagen før et foreningsbal skulle møde op med medlemsprotokollen og få den underskrevet. Det skulle gøres på den første blanke linie efter det sidste indskrevet medlem i protokollen. Og det skulle man, fordi der under besættelsen  ikke måtte afholdes “offentlige arrangementer”, men kun for gyldige medlemmer. Men når Niels Jensen – der var en meget retskaffen mand – satte sin underskrift så der var tre eller fire blanke linier. For som han sagde, – “det kan jo være, der har været nogle hjemme hos dig og bestille medlemskort, mens du er her hos mig”. Men i 1943 blev alle våbnene, både de private og foreningens våben inddraget. Da krigen sluttede i maj 1945 og våbene skulle leveres tilbage, var alle langdistanceriflerne i den sidste tid af krigen, taget af tyskerne, og kom aldrig tilbage. Og der var ingen mulighed for at få erstatning. Dog kunne man, hvis man fremviste en gyldig brand-, forsikrings- eller tyveripolice på riflen, få mulighed for at få udbetalt en beskeden sum fra indenrigsministeriet.

I modsætning til langdistancegeværerne, fik man riflerne til kortdistancer tilbage fra de offentlige myndigheder, så skydningen på 15 meter og 50 meter kunne tages op igen. Kort tid efter, at krigen sluttede i maj 1945, lykkedes det De Danske Skytte- Gymnastik og Idrætsforeninger, at få en aftale med svenskerne om lån af 10.000 Mausergeværer, model Carl Gustav model 98. Og derved kom der også igen gang i langdistanceskydningen. Så om søndagen var det igen, med riflen på nakken og på cyklen og afsted til Karlslundes bane ved Hastrupvejen. Da denne bane blev lukket var den nærmeste 200 meter bane hos 13. Kreds, Tåstrup.

billede-7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hans Larsen Skytteforeningsformand

 

Modstandsbevægelsen

Holst Frederiksen, Brogården, var den der tog initiativ til oprettelsen af modstandsgrupperne i Greveområdet. Frederiksen henvendte sig til Aage Larsen, der fik sin broder Ewald Larsen med. Aage og Evald var medlemmer i foreningen, og med til at modtage og rengøre våbnene når de blev leveret fra nedkastningsstederne på Stevns og midtsjælland. Dette foregik på Brogården, hvorfra de blev fordelt.

Gruppen i Greve by blev oprettet efter henvendelse fra Holst Frederiksen, og den bestod af fem personer, som af sikkerhedsmæssige årsager var antallet i grupperne. Deltagerne, der alle var medlemmer af Skytteforeningen, var Ejnar Andreasen, Gårdejer, Martin Hansen, Brugsuddeler. Peter Jørgensen, Gårdejer, Ejnar Petersen, Tømrer og Niels Petersen, Gårdejer. Våbnene blev, når de var leveret fra Brogården, gemt i en gammel vandbeholder hos Ejnar Andreasen, Toftegård, og nogle på værkstedsloftet hos blikkenslager Nicolaj Olsen. Her var gemmestedet en ligkiste, der blev brugt til måltagning når der skulle bruges en zinkkiste i den stedlige ligkisteforretning. Af de våben, der var på Toftegård, blev nogle prøveskudt hos Niels Petersen, Lyksager. Dog kun hvis vinden var østen, da man ellers var bange for, at de tyskere der lå på Mosedefortet, kunne høre det.

Gruppernes opgave var primært, efter at krigen var slut, at beskytte området og landsbyen mod ødelæggelse fra tyskerne, når de var på tilbagetog. I den sidste del af krigen kom daværende formand for foreningen Niels Olsen, samt medlemmerne murer Helge Olsen og maler Egon Hansen også med i gruppen.

 

Nyt skydehus

Da krigen endelig var til ende, fandt man også tiden inde til at forbedre forholdene på egen skydebane.

For at skabe plads til et bedre standpladshus, nedrev og brændte man i 1947 den gamle, og hidtil fungerende Fordkasse. Men da det var umiddelbart efter krigens ophør, var der store problemer med at skaffe byggematerialer. Men med det mangeårige aktive medlem, tømrer Folmer Petersens gode forbindelser til tømrerhandler Jørgensen i Tåstrup, lykkedes det ved fælles hjælp, at få stumperne hjem og gang i byggeriet.

Der blev støbt grund, og væggene blev opført på bindingsværk, der var skåret op af tidligere telefonpæle, som tyskerne havde rejst ud over markerne. Udvendigt blev huset beklædt med slaggeplader, der blev pudset og kalket.

billede-8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det „lille hus” indtil 1998

 

Afsnit 3

Foreningen købte grunden

Der var nu seks standpladser og efter nogle få år, udvidede man med yderligere tre pladser. Samtidig blev der gravet og støbt markørgrav med ni skivetræk. Men som årene gik var det vanskeligt, at få folk til at være ude i markørgraven. Derfor blev der igen rejst bjælker og sat skiverammer op, og nu med skiver med fire pletter. Så efter endt skydning, gik skytterne ud og hentede deres skiveramme, som skulle ind til kontrol, og samtidig satte de en anden op, så der var klar til næste hold.

I  1982 var der i bestyrelsen, en længere diskussion om mulighederne for at leje skydebanearealet for et længere åremål. For kunne dette gennemføres, ville det være realistisk at bygge en bane med elektriske skivetræk.

Men da formanden Svend Vahlgren kom for at forhandle med daværende ejer af arealet, Aksel Petersen, om dette forslag, svarede han, der selv var tidligere aktivt medlem af foreningen: – “Nej. Jeg syntes I skulle købe hele den del af marken, for så er det jeres eget”. Arealet omfattede 3.786 kvadratmeter og prisen var 15.144 kr. som, selv efter datidens forhold, var yderst rimelig.

Så nu kom der hurtigt gang i forhandlingerne om at bygge et større og velfungerende skydehus. Og det skulle omfatte alle de tekniske goder. Der blev blandt andet rettet kontakt til Landsorganisationen De Danske Skytteforeninger om juridisk hjælp ved handelen, og efter ansøgning fik foreningen et rentefrit lån på 75.000 kroner, og samtidig bevilligede Greve Kommune et årligt etableringstilskud på 7. 500 kroner. Så i 1983 kom der gang i udvidelsen af skydehuset og skivetrækket blev etableret.

 

15 meter banen

Første gang 15 meter skydning i Forsamlingshuset Godthåb er nævnt, er den 19. marts 1906. Dengang blev der formentlig skudt med enten stuebøsser, eller indstikspibe i 89’erne. Skydningen på 15 meter blev mere udbredt, da geværfabrikken Otterup i 1924 begyndte at fremstille kaliber 22 geværer. Der var også skytter, der fik ompibet Remingtonriflerne til kaliber 22. Og sigtemidlerne var kærv og stolpekorn. For at banen i Godthåb var lang nok, blev der skudt diagonalt i salen mod en skydekasse af tømmer. Bag på denne skydekasse var der påsat nogle gamle jernringe fra vognhjul som kuglefang. Endvidere var der gamle sække i hulrummet mellem skive og kuglefang. Da Godthåb blev udvidet med et fag mere, blev det nemmere at skyde, for i gavlen var der nu en dobbeltdør ud til heste- og cykelstalden, og når døren var åben var der plads til tre skiver. Kuglefanget var en ikke særlig tyk jernplade, der efter nogle år blev gennemskudt. Men det var der ingen der havde bemærket, førend en af skytterne var ude for at benytte det pissoir, der var placeret bag på den væg, der blev skudt imod, og som det da viste sig også var gennemskudt. Kuglerne røg simpelthen ud i Christen Smeds have, den daværende ejer af nabogrunden. Og så blev der tømret nogle mere solide skydekasser sammen, som der i nogle år blev skudt imod uden problemer. I 1948 blev der, efter aftale med Godthåbs bestyrelse, brudt to huller i gavlen ud til cykelstalden og isat to lemme, hvor der i hver var plads til fem skiver. Endvidere blev der givet tilladelse til, at grave en markørgrav ude i cykelstalden, og skivekasserne blev på bagsiden monteret med en 10 millimeter jernplade som kuglefang. For at forhindre der ikke kom tilbageslag af partikler, blev kassen fyldt op med blår.

billede-9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Riffelbanen indtil 1982.

Standpladsen inde i salen blev etableret med bukke og løse bordplader, som ikke stod så fast. Og selvom det fremgik af reglementet, at man ikke måtte støtte sig til bordet, var det ikke så sjældent, at bordet var rykket 50 cm frem, efter at træningen var slut. Der blev således skudt på Godthåb indtil 1973.

 

Ny 15 meter bane

I 1973 besluttede Greve byråd, at der skulle bygges en ny skole, Gersagerskolen. Foreningen ansøgte derfor kommunen om der i kælderen kunne indrettes en 15 meter bane, som foreningen ville etablere på frivilligt basis. Denne ansøgning blev positivt modtaget af kommunen, og der blev anlagt otte baner som blev indviet i 1973, og som man stadig benytter flittigt, og hermed ophørte skydningen på Godthåb.

 

Pistolskydning

I 1973 blev pistolskydning optaget i De Danske Skytte- Gymnastik og Idrætsforeninger. Og året efter blev denne skydning også optaget i vores forening. Mouritz Thilsted blev, som medlem af den daværende bestyrelse, leder af denne afdeling som der hurtigt blev vist stor interesse for. Foreningen havde indkøbt seks High Standard pistoler, og de blev flittigt benyttet. Desuden var der snart mange skytter, der selv købte deres våben. Der var således allerede i 1976 indberettet 21 pistolskytter til amtsforeningen, hvortil der var tilmeldt et hold til skydning i 2. division. Efter at foreningen i 1982 havde købt hele skydebanearealet og ville anlægge en ny 50 meter bane, satte man også areal af til en 25 meter pistolbane. I 1986 vedtog bestyrelsen at nu skulle denne bane anlægges, og som hjælp til projektet bevilgede DDSG&I 55.000 kr. i lån og 55.000 kr. i tilskud. Og foreningen bevilgede 28.000 kr. Alt arbejdet ved etableringen af skydehus og bane, blev udført som frivilligt arbejde af foreningens medlemmer. Så det var med stolthed man kunne indbyde til indvielse den 29. august 1987.

billede-10

 

 

 

 

Udflugt til Fedet ved Prastø i 1956. Fra venstre ses Jens Nielsen, Ejnar Andreasen, JohannesPedersen, Grethe Pedersen og Peder Jørgensen..

 

I 1998 fik foreningen endelig opfyldt et sine helt store ønsker: En udvidelse af bygningen på 50 meter banen med større opholdsrum, køkken, depotrum og især toiletter. I 1997 bevilgede Greve kommune tilskud til indlæggelse af vand, så vi nu havde mulighed for at få opfyldt vort længe nærede ønske om rigtige toiletter.

 

billede-11

 

 

 

 

 

 

I 1998 blev skydehuset udvidet med et opholdsrum samt køkken og toiletter

 

Siden 1983 var der på gavlen mod nord bygget et gammeldags lokum med spand, som damerne selvsagt ikke var meget for at benytte, samt et overdækket pissoir på pladsen foran 50 meter banen. Disse ting gjorde selvsagt at skydeanlægget ikke var velegnet til afholdelse af større stævner og skydninger. Foreningen ansøgte derfor i august 1994, gennem folkeoplysningen, om støtte til indlæggelse afvandledning, men først i august 1996 var der anbefaling om frigivelse af anlægsbevilling på 142.000 kr. Men først da kommunen i 1997 etablerede hovedvandledning til industrien i Greve Main, blev det muligt at få ført en vandledning ind. Det satte hurtigt gang i planlægningen. Landsorganisationen De Danske Skytteforeninger (tidligere DDSG&I) blev ansøgt om lån på 65.000 kr. og tilskud på 45.000 kr., som begge blev bevilget. Derefter kom der hurtigt gang i byggeriet som stod færdigt allerede i oktober 1998. Greve kommune bevilgede et etableringstilskud på 6.500 kr. om året i 10 år. Foreningen ydede 26.141 kr. samt alt arbejde.

billede-12

 

 

 

 

 

Ved indvielsen af det nye skydeanlæg i 1983 blev der plantet en rødbøg, der var en gave fra Karen Edith og Aksel Pedersen, som foreningen købte skydebanearealet af. Fra venstre ses Line Vahlgren, Folmer Petersen, Aksel Pedersen, Jan Sørensen, Karen Edith Pedersen og John Andersen.

 

Pokalskydning med Karlslunde

Fra begyndelsen af 5O’erne blev der holdt pokalskydning mellem Greve og Karlslunde, og det var både på 15 og 50 meterbanerne. Præmieuddelingen blev skiftevis holdt i Godthåb og i Enighedslyst i Karlslunde, og foregik altid med damer og medbragt mad. En enkelt gang blev det dog holdt på Dansk Folkeferie ved Karlslunde Strand.

Denne skydning blev senere ændret til en pokalskydning mellem Tåstrup, Karlslunde og Greve, hvor pokalen blev udsat af Tåstrup, som deres tidligere formand, Kaare Sørensens mindepokal. Denne pokal skulle vindes tre gange for at blive ejendom. Den første pokal blev vundet af Tåstrup, der udsatte en ny pokal som de også vandt. Men desværre var der en faldende interesse for denne skydning, så i fuld enighed mellem de tre foreninger ophørte den.

I årene fra 1953 til 1956 blev der holdt nogle hyggelige sommerudflugter med damer. I de år der var Østævne på henholdsvis Møen og i Hillerød, havde skytterne fælles bustur som ligeledes var med damer.

Afsnit 4

Lands- og Jubilæumsstævner

Det første medlem af Greve Skytteforening der deltog aktivt i et Landsstævne var tømrer Hans Peter Petersen. Og det var i det syvende almindelige Gymnastik og Skyttestævne, der blev holdt fra den 24. til 27. juni i 1908 i Silkeborg. Hvormange der har deltaget i efterfølgende  Landsstævner, er der ingen oplysninger om, men stævnerne blev holdt med syv års interval. Under 1. Verdenskrig 1914 til 1918 var der ingen stævner. Men i 1921 blev Landsstævne genoptaget og de blev afholdt i Fredericia, men hverken fra dette eller de efterfølgende stævner har der været oplysninger.

Da Landsstævnet i 1942 skulle holdes, var der igen krig. Men i 1947 lykkedes det at holde Landsstævne i Odense, og dengang var der deltagelse fra Greve Skytteforening. Fem mand drog afsted med den daværende formand Ewald Larsen som chauffør i egen bil, og de kom hjem næstedags aften.

Siden dette stævne har der næsten hver gang været deltagere fra foreningen. Det var der også til De Danske Skytte- og Gymnastik og Idræts­foreningers 90 års jubilæumsstævne i 1952, der blev afholdt i Vingsted. To af skytterne fik den oplevelse at få lov til at køre i bus sammen med gymnastikpigerne, og det var dengang noget af et privilegium, for også på det område var tiden en anden. Der blev passet på pigerne. Blandt andet var der, i hvert hjørne på det store friluftsareal af militæret rejst to teltlejre. En til pigerne og et herrerne. Og ved pigelejren gik Hjemmeværnet døgnvagt. Dog uden våben. Også ved dette Jubilæumsstævne fulgte den mangeårige formand for GI. Roskilde Amts Skytteforening, H. P. Hansen, hver dag intens med i resultaterne på skydebanen. Når en skytte fra amtet kom ud efter endt skydning, skulle H. P. Hansen høre resultatet, som blev noteret og ofte fulgte der en saglig kommentar. Ved landsstævnerne i 1961 og 1966, der begge blev holdt i Vingsted, deltog foreningen også. Det gjorde man også i 1971 i Ulfborg. Der var der tre deltagere fra Greve. En i klasse 4. og to i klasse BK.  Det var Lisbeth Herum og Birthe Andersen, der fik en henvendelse om at stille sig til rådighed for en optagelse til TV, der for første gang sendte fra et Landsstævne. Det var i øvrigt også første gang, at skydesporten overhovedet blev præsenteret i TV. Udsendelsen, hvori Carsten Fischer var reporter, blev sendt samme aften. Så der var trængsel på Ulfborg Fritidscenter, som var det eneste sted man på Landsstævnet kunne se TV.

 

billede-13

 

 

 

 

 

Faneborg ved indgangen til Landsstævnet i Ulfborg i 1971

Véd landsstævnet i 1994 i Svendborg havde foreningen 19 deltagere med. Blandt dem Ole Kjenner, der blev vinder af terrænskydningen i veteranklassen, og modtog både guldmedalje og Vejle Amts ærespræmie. Skydningen foregik på Nordenbrogård, som ligger på Tåsinge, og hvor ejeren havde stillet et dejligt areal til rådighed.

 

Skytterne får egen kasserer

På den ordinære generalforsamling i Greve Skytte-Gymnastik og Idrætsforening den 10. november 1953, var der som punkt 5 på dagsordenen: “Forslag fra bestyrelsen, at hver idrætsgren skal have sin egen kasse, og bestyrelsen skal fordele midlerne fra fælles fester efter bedste skøn.” De to kasser der tales om, var en for Skytter og en for Gymnastik og Idræt, og forslaget blev enstemmigt vedtaget.

På et bestyrelsesmøde den 29. december 1953 vedtog man følgende referat: “Det til bestyrelsen af generalforsamlingen overdragede hverv, at tage stilling til deling af kassen, fik følgende løsning: Skytterne får et startbeløb på 500 kroner, medens resten af formuen samlet i en kasse overdrages til gymnastik og idræt at administrere, og være ansvarlige for overfor den årlige generalforsamling.

Til kasserer for skytterne blev valgt Henning Andersen.

Referatet blev underskrevet af den samlede bestyrelse:

  • Hans Erik Christiansen,
  • Ewald Larsen,
  • Johannes Pedersen,
  • Henning Andersen,
  • Valdemar Kristensen,
  • Leif Hansen,
  • Inger Hansen.

Samarbejdet mellem Greve Skytteforening og Greve Idræts Forening (GIF) forsatte stadig. Blandt andet ved forhandlinger med Greve Kommune. Men i 2001 endte dette samarbejde, da Greve Skytteforening 21. Kreds besluttede igen at være selvstændig.

Så skæbnen har været, at for hundrede år siden blev foreningen Greve Skytteforening stiftet som en selvstændig foreriing, kun for skytter, men i løbet at årene blev moderafdeling til Greve Skytte-Gymnastik og Idrætsforening. Og nu i hundredeåret er Greve Skytteforening igen en selvstændig forening, og kun for skytter.

 

Foreningen gennem 100 år

Når nu Greve Skytteforening, som var foreningens navn ved stiftelsen, den 7. marts 1902, kan fejre 100 års jubilæum, er det oplagt at tænke tilbage, og ikke mindst på alle de medlemmer, der gennem årene har bakket op om foreningen og udført så meget uselvisk arbejde. Uden deres entusiasme havde vi ikke haft de bane- og klubhusforhold, som vi nu er beriget med. Når man tænker på de forhold som stifterne af foreningen og deres nærmeste efterfølgere havde, så har vi nu nogle forhold, som de end ikke har haft fantasi til at forestille sig. Vi har nu fuldt udbyggede baner på 15, 25 og 50 meter. Vi har “foden under eget bord”, da vi ejer både arealet, som 25 og 50 meter banerne er anlagt på, og klubhusene. Nu runder vi de hundrede år, og et jubilæumsønske kunne være, at vi igen fik en større aktiv medlemskreds. Den måtte gerne vokse fra de nuværende 87 medlemmer, til de 150 som vi havde for år tilbage.

billede-14

 

 

 

 

 

 

Bestyrelsen i jubilæumsåret består af følgende: Øverst fra venstre Helmer Djervig, Tage Andersen, kasserer Lis Jutte Jensen, Leif Bærtelsen og formand Jon Luckmann Hansen. Nederst Ejler Farsig og Henning Hansen.

Formandslisten

For tiden før 1938 må listen over foreningens formænd tages med et vist forbehold, da de ældste protokoller desværre ikke eksisterer mer. Rækkefølgen er i forbindelse med 50års jubilæet i 1952 rekonstrueret efter samtaler med ældre medlemmer.

1902 – 03 Gårdejer Jacob Andereasen, Toftegård, Greve
1903 – 05 Parcelist Jens Jensen, Greve Main
1905 – 07 Gårdejer Christian Olsen, Bækgård, Greve
1907 – 11 Tømrer Niels Nielsen, Jerismosen, Greve
Ole Hansen, Greve Main
Jens Jensen, Greve by
Hans Larsen, Greve (ved Lyshøj)
Holger Andersen, Greve by
Peder Jørgensen, Nordholm, Greve by
Anders Sørensen, Greve Strand
Holger Andersen, Greve by
Jens Nielsen, Vesterbjerg, Greve by
Kristian Kristensen, (Gendarmen), Gjeddesdal. Efter hans afrejse fra Gjeddesdal, hvor han tjente som karl, forsvandt protokollerne fra 1902 til 1938.
1938 – 45 Niels Olsen, Greve by
1945 – 49 Ewald Larsen, Bjerringgård, Jeriesmosevej
1949 – 53 Johannes Christiansen, Greve by

I 1953 skete der en økonomisk opdeling af Greve Skytte- Gymnastik og Idrætsforenings dengang ni afdelinger, der alle fik egen formand og bestyrelse.Skytterne forsatte under navnet “21. Kreds -Greve Skytteforening” og til formand valgtes:

1953 – 59 Henning Andersen, Greve by
1959 – 61 Gilbert Jensen, Greve
1961 – 64 Poul Hansen, Pilegård, Greve
1964 – 66 Jens Nielsen, Greve by
1966 – 68 Poul Nielsen, Hedely, Greve
1968 – 74 Tage Andersen, Stærkende
1974 – 76 Svend Vahlgren, Greve
1976 – 77 Hans Christiansen, Kildebrønde Landevej
1977 – 79 Henning Zibrandtsen, Kildebrønde Landevej
1979 – 80 Søren Sørensen, Elme Alle, Tåstrup
1980 – 88 Svend Vahlgren, Solrød Strand
1988 – 95 Henning Andersen, Greve by
1995 – 97 Ove Jensen, Hedelyparken, Greve
1997 – 01 Helmer Djervig, Søjlegården, Greve
2001 – Jon Luckmann Hansen, Damhaven, Greve