VI ÅBNER – VI MÅ SKYDE!!!

Her til formiddag 15. juni 2020 har politiet langt om længe godkendt vores ombyggede 50 m bane. Pistolbanen er uændret, men nygodkendt af praktiske årsager.

Det betyder, at vi åbner allerede i aften til sædvanlig tid kl. 18.30. Og fordi åbningen kommer så sent i corona forløbet, kan vi endda benytte alle 8 eletroniske baner samt opholdslokalet og toiletterne.

Dog sker åbningen under overholdelse af både de generelle sundhedsfaglige corona retningslinier og de særlige retningslinjer DGI har udsendt til skytteforeningerne.

Bemærk derfor:

  • Der er anbragt dispensere med håndsprit forskellige steder, og alle bedes spritte hænder som det første ved ankomst til foreningen. Der er også engangshandsker til frit brug.
  • Der er ikke adgang til kontoret for andre end den person der har vagten. For at beskytte den der har vagt, er der opsat plexiglas ved lugen.
  • Der er opsat holdere til engangsservietter både i køkken og på toilet. Håndklæder/viskestykker må ikke benyttes.
  • afstandskravet på 1 meter skal overholdes overalt og fysisk kontakt skal helt undgås

Da ikke alle har eget udstyr og våben, har vi valgt at udlægge de nuværende retningslinier fra DGI som følger:

  • alle skytter skal medbringe enten egen standpladsmåtte eller et håndklæde til at lægge over måtten. Ellers må denne ikke benyttes.
  • Der sættes navn på høreværn for dem, der ikke har selv.
  • Kun en skytte pr aften må benytte en skydejakke. Sæt navn på jakkerne, så må vi se, hvordan det går.
  • I udgangspunktet må kun en skytte pr aften benytte et bestemt foreningsvåben. Vi fører i første omgang en liste over brugere af de forskellige våben.

”Pr aften” reglerne bunder i at corona virus dør på overflader efter 3 døgn.

Særligt for instruktører i foreningen:

  • Instruktører skal holde størst mulig afstand men kan i begrænset omfang forestå nødvendig instruktion, våbenjustering, funtionsfejl med mere.
  • Instruktører skal spritte hænder mellem hver hjulpen skytte.

Vi glæder os til at se Jer igen og vi vil gøre vores bedste for at få alt til at glide. Det vigtigste er at vi passer på os selv og hinanden.

Udgivet i Nyheder.