Udendørsskydning i Greve skytteforening.

Igennem et stykke tid har der været forhandlet mellem DGI og regering/sundhedsmyndighederne om, hvordan idrætsforeningerne stille og roligt vil kunne starte udendørsaktiviteterne op igen.

DGI har efterfølgende udarbejdet retningslinjer for, hvilke vilkår skydningen vil kunne startes op under.
Du kan læse retningslinjerne her.

Der jo ikke det vi hellere vil, end at komme igang med skydningen, men pt. er vores 50m anlæg under ombygning til elektronisk markering og kan derfor ikke anvendes. Ombygningen er i sin absolut sidste fase og vi forventer, at anlægget vil være klar i starten af maj. Derefter skal politiet lige omkring og godkende anlægget.

Så snart det er på plads, vil vi med udgangspunkt i retningslinjerne, informere om vilkårene for åbning for riffelskydning.

Pistolbanerne er ikke berørt af ombygningen og vi arbejder på at afdække om vi eventuelt kan åbne for skydning på pistolbanerne lidt tidligere.

Både for riffel- og pistolskydning vil der i denne sæson – som det fremgår af retningslinjerne – bliver tale om skydning i en form og på en måde vi aldrig har prøvet før og som vi håber får en ende.

Det vigtigste er dog, at vi passer på os selv og på hinanden.

Følg med på hjemmesiden og følg os på Facebook. Vi orientere så snart der er nyt.

 

Udgivet i Nyheder.